Forårspakken 2004: Flere i beskæftigelse – lavere ledighed
Forårspakken er et tiltag, som Folketinget vedtog d. 16. marts 2004 med henblik på at sætte gang i det økonomiske opsving, der fandt sted på dette tidspunkt. Flere kender Forårspakken 2004 som en fremrykning af den lavere skat på arbejdsindkomsten samt en suspendering af SP-bidraget. Forårspakken fik navnet Flere i beskæftigelse – lavere ledighed.
Baggrunden for Forårspakken
Grunden til regeringens vedtagelse af Forårspakken var, at der tilbage i 2004 var et økonomisk opsving på vej i det danske samfund, og det så ud til, at ledigheden ville blive ved med at falde i løbet af år 2004 og 2005. Regeringen vurderede dengang, at den gode økonomi ville give regeringen nogle forskellige handlemuligheder med den økonomiske politik, så der var mulighed for at fremrykke det økonomiske opsving.
Forårspakkens indhold
På baggrund af det økonomiske opsving i Danmark blev Forårspakken vedtaget, så den kunne være med til at sætte gang i opsvinget. For at dette kunne lade sig gøre, vedtog regeringen følgende tiltag:
Det var tidligere blevet besluttet, at skatten på arbejdet skulle sænkes, og regeringen ønskede at fremrykke nedsættelsen, så den fik virkning allerede fra 2004. Herudover kom der en suspendering af SP-bidraget på 1 %. Det betød, at danskerne ikke skulle indbetale til den særlige pensionsopsparing i 2004 og 2005, hvilket ville give danskerne lidt flere penge mellem hænderne.
Der var tidligere afsat penge til en social- og sundhedspulje i 2004, og denne pulje ville regeringen også lave en fremrykning på bl.a. på ældrechecken til folkepensionister uden indkomst ud over grundpensionen og tillægget. Denne fremrykning skulle ske over en 3-årige periode fra 2004 til 2007. For at fremme det daværende økonomiske opsving var det også nødvendigt at sætte gang i beskæftigelsen, så arbejdsløsheden kunne falde. Derfor blev en fremrykning af flere boligbyggerier og offentlige investeringer også en realitet.
Som et andet led i at få ledigheden til at falde blev der lavet en hjælpepakke, som havde til formål at uddanne og opkvalificere de ledige, så de danske virksomheder fik en større sikkerhed for kvalificeret arbejdskraft. Formålet var også at sikre, at de ledige ikke kom til at sidde fast, så de ville have sværere ved at komme ind på arbejdsmarkedet.
Konsekvenserne af Forårspakken
Formålet med Forårspakken var, som tidligere nævnt, at sætte gang i det økonomiske opsving, som var undervejs i Danmark. Fordelen ved dette finanspolitiske tiltag er også, at skattelettelserne træder i kraft med det samme, og danskerne ville dermed have mulighed for at øge deres forbrug med det samme.
I og med regeringen sænkede skatten, ville der på kort sigt også komme færre offentlige indtægter. Efter skattenedsættelsen forventede regeringen, at danskerne ville bruge flere penge, fordi de ville få flere penge mellem hænderne. Når forbruget stiger, vil det automatisk få efterspørgslen på varer til at stige, hvilket betyder, at virksomhederne skal producere mere, og de vil få behov for mere arbejdskraft. På den måde vil der komme flere i arbejde, og arbejdsløsheden vil derfor falde.
Det store spørgsmål er så bare, om Forårspakken overhovedet levede op til regeringens ønske at at sætte gang i forbruget og få flere i beskæftigelse. En kombination af de indgåede aftaler om skattelettelser, før Forårspakken trådte i kraft, og selve Forårspakken har haft en positiv effekt for det danske samfund. I løbet af det først år, efter Forårspakkens vedtagelse, kom der omkring 24.000 flere i arbejde, og det skete selvom, der ikke kom den stigning i forbruget, regeringen havde håbet på.
Regering har tidligere nævnt, at de har en målsætningen frem mod år 2010 om bl.a. at nedbringe den offentlige gæld. Set i lyset af vedtagelsen af Forårspakken fra 2004 så harmonere denne målsætning ikke med Forårspakkens fremrykning af skattenedsættelserne. Grunden hertil er, at regeringen ikke har særlig gode muligheder for at nedbringe den offentlige gæld pga. skattenedsættelserne, idet der ikke kommer lige så mange penge i statskassen. Dog kan man alt i alt sige, at Forårspakken har været med til fremme regeringens mål om en faldende arbejdsløshed, fordi der er kommet flere i arbejde på trods af, at stigningen i forbruget ikke var så stort, som forventet.
Om 'Forårspakken 2004: Flere i beskæftigelse – lavere ledighed' #161
Udarbejdet af Susan Damies| Se også andre artikler i vores leksikon eller se de gode lånemuligheder herunder. Denne artikel
må ikke kopieres, men du er meget velkommen til at linke til den, eller 'synes godt om' på Facebook :-).
|
|
|
|
Løbetid |
Lån op til |
Alder |
|
|
| |
 |
12-72 måneder |
|
+20 år |
Læs mere D:E:R - Få et quicklån og lån op til 15.000,- lynhurtigt!
D:E:R kontant lån, tilbyder at låne dig op til 25.000 kr. her og nu, ingen selvangivelse nødvendig. |
|
| |
 |
24-72 måneder |
|
+20 år |
Læs mere Lån op til 25.000 kr. med et L’EASY lån. Ansøg nu. Klik her.
Lån op til 25.000 kr. Med et L’EASY lån kan du købe lige hvad du drømmer om! |
|
| |
 |
12 mdr. |
Kassekredit
|
+21 år |
Læs mere Ferratum kviklån - Enkel og sikker kredit
Ferratum tilbyder kviklån fra 500 til 3.500 kr. uden sikkerhed. Lån kan søges af alle, der er er fyldt 21 år, har folkeregisteradresse i Danmark, er kreditværdig og som ikke er registreret som dårlig betaler i Debitor Registret eller RKI. |
|
| |
 |
12-120 måneder |
|
+ 25 år |
Læs mere Santander bank
Med et Privatlån hos Santander kan du gøre lige hvad du vil - lån trygt mellem 5.000 og 200.000 kr. til en rente fra bare 6,20% og kom videre med dine planer nu. |
|
| |
 |
12 - 72 måneder |
|
+ 25 år |
Læs mere Hotlån
|
|
| |
 |
op til 80 mdr. |
|
+ 18 år |
Læs mere Robotlån
Lån op til 50.000 kr med et robotlån. Lån fra du er 18 år gammel. |
|
| |
 |
30 dage - kan udvides. |
|
+ 20 år |
Læs mere Turbolån
Op til 20.000 kr. hurtigt med et turbolån |
|
| |
 |
12 - 80 mdr |
|
+ 20 år |
Læs mere Nordiclån
Op til 50.000 kr. med et lån fra Nordiclån |
|
| |
 |
Op til 15 år |
|
+ 25 år |
Læs mere BankNorwegian
Op til 200.000 kr. med et lån fra BankNorwegian |
|
