Lån penge

Bankpakke 2: Find information om bankpakke 2 her - Kreditpakken

I forlængelse af Bankpakke 1 havde regeringen i overensstemmelse med Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Socialdemokraterne, Liberal Alliance og Det Radikale Venstre indgået en aftale om en Kreditpakke. Kreditpakken var navet for Bankpakke 2, og den blev vedtaget d. 3. februar 2009 og ændret igen d. 1. maj samme år. Formålet med Bankpakke 2 var at modvirke borgere og virksomheder i at komme i klemme der, hvor de ikke kunne optage lån i penge- og realkreditinstitutter til sunde projekter.

Med Bankpakke 2 tilbød den danske stat et udlån til de danske penge- og realkreditinstitutter på 100 mia. kr., så bankerne havde råd til at låne penge ud til den danske befolkning. Pengene blev fordelt således, at pengeinstitutterne fik de 75 mia. kr., mens realkreditinstitutterne fik de sidste 25 mia. kr. Bankpakke 2 var gældende i 3 år, hvilket vil sige, at den ikke er gældende efter januar 2012.

For at bankerne kunne komme i betragtning til det store lån, havde den danske stat fremsat en række krav, som skulle opfyldes. Kravene indebar bl.a. et forbud mod aktieoptioner i den periode, hvor der var indskudt statslig kapital. Desuden måtte bankerne kun trække 50 % fra i skat af aflønningen af direktionen. Realkreditinstitutterne, som opfylder lovens krav til solvens på 8 %, kunne også søge om lånet. Herudover måtte realkreditinstitutterne, imens de modtog statslig kapitalindskud, heller ikke stramme deres udlånspolitik mere end den almindelig konjunkturudvikling tilsiger under hensyn til, at institutterne samtidig skulle drive en sund og ansvarlig forretning.

Indholdet i Bankpakke 2
For at få en bedre forståelse for, hvad Bankpakke 2 egentlige indeholdt, er der her en oversigt over indholdet i den økonomiske hjælpepakke.

I forbindelse med de statslige kapitalindskud i penge- og realkreditinstitutterne, skulle staten fortsætte med at tilbyde statslige kapitalindskud til institutterne. De lån, som staten udstillede, skulle forrentes og betales tilbage. Hvis institutterne kunne formå at udnytte deres lånemuligheder fulgt ud, så skønnede man, at der vil være tale om et samlet kapitalindskud på omkring 100 mia. kr. Dette beløb var vurderet til at være tilstrækkelig nok til, at der kunne komme luft, så det fortsat var muligt at låne penge til borgerne og virksomhederne i forbindelse med deres sunde projekter.

Renteindtægterne til staten ville blive fastsat individuelt for hvert enkelt penge- og realkreditinstitut, hvilket blev besluttet ud fra den enkelte risiko for staten ved deres udlån. Alle kreditinstitutter i Danmark, som havde overholdt lovens krav til solvens, kunne frem til slutningen af juni 2009 søge om kapitalindskud. Desuden ville der i aftalen mellem de enkelte pengeinstitut og staten også blive indgået en aftale om, at kapitalindskuddet blev givet på den baggrund, at der kunne skabes luft i udlånspolitikken. Dette skulle være med til at modvirke en klemme på kunderne. Hertil kan det nævnes, at hver enkelt pengeinstitut var forpligtet til at aflægge en redegørelse for udviklingen i udlånene og for institutternes udlånspolitik hvert halve år. Herefter ville Økonomi- og Erhvervsministeriet foretage en vurdering af udviklingen i kreditmulighederne.

Staten ønsker, som en hvilken som helst anden låne udbyder, at få tilbagebetalt lånene hurtigst muligt. Derfor kunne institutterne efter 3 år få indfriet deres statslige kapitalindskud og få en økonomisk tilskyndelse til indfrielsen heraf. I forbindelse med eksporten var det vigtigt, at de danske eksportvirksomheder havde den nødvendige adgang til de kreditter, som var til gavn for den danske eksport. Dette kunne eksportvirksomhederne få hjælp til gennem Eksport Kredit Fonden.

Mange havde sikkert hørt i den danske presse, at der var kommet en begrænsning på lønningerne til de danske bankdirektører. Det vil med andre ord sige, at i den periode, hvor staten låner penge til pengeinstitutterne, forpligtedes kreditinstitutterne sig ikke til at fradrage mere end halvdelen af den enkelte direktørs løn i institutternes skatteregnskab. Der blev også indført et forbud mod nye aktie-optionsprogrammer samt andre ordninger til direktionen, og de daværende måtte heller ikke fornys eller forlænges. Herudover måtte de kreditinstitutter, som modtog statslige kapital, ikke aflønne medlemmerne af direktionen med en variable lønandel, som oversteg 20 % af den samlede grundløn inklusiv pension.

Der skulle etableres et øget indblik i bankernes økonomi, idet offentligheden havde krav på at få indblik i institutternes finansielle styrke. På denne baggrund skulle realkredit- og pengeinstitutter fremover offentliggøre deres opgørelse over det individuelle solvensbehov. Hertil kan det også nævnes, at tilsynet til Finanstilsynet skulle styrkes yderligere med henblik på øget tilsyn med penge- og realkreditinstitutterne. Fremover skulle Finanstilsynet mindst en gang om året gennemgå solvensbehovet hos de enkelte kreditinstitutter.

Slutteligt kan det nævnes, at sikkerhedsnettet i bankerne skulle forlænges. Dette skulle ske ved, at penge- og realkreditinstitutterne skulle have samme muligheder for at udstede lån frem til år 2013 som deres udenlandske konkurrenter. Der blev derfor lavet en 3-årig overgangsordning i statsgarantien fra Bankpakke 1, så der kunne sikres en stigende udfasning af den daværende statsgaranti, der udløb d. 30. september 2010. Almindelige lån ville frem til d. 1. oktober 2010 være dækket af en forhøjet Indskydergaranti på 750.000 kr.



Om 'Bankpakke 2: Find information om bankpakke 2 her - Kreditpakken' #159
Udarbejdet af Susan Damies| Se også andre artikler i vores leksikon eller se de gode lånemuligheder herunder. Denne artikel må ikke kopieres, men du er meget velkommen til at linke til den, eller 'synes godt om' på Facebook :-).




Lån penge nemt og hurtigt. Se dine lånemuligheder her.

Du kan ansøge om et lån ved en af disse låneudbydere. Ansøg gerne flere forskellige, så kan du efterfølgende sortere i dine lånetilbud

 

Laan-penge-her.dk
  Løbetid Lån op til Alder   Laan-penge-her.dk
  D:E:R - Få et quicklån og lån op til 15.000,- lynhurtigt! 12-72 måneder Kr 100.000,00 +20 år
Læs mere
D:E:R - Få et quicklån og lån op til 15.000,- lynhurtigt!
D:E:R kontant lån, tilbyder at låne dig op til 25.000 kr. her og nu, ingen selvangivelse nødvendig.
 
  Lån op til 25.000 kr. med et L’EASY lån. Ansøg nu. Klik her. 24-72 måneder Kr 50.000,00 +20 år
Læs mere
Lån op til 25.000 kr. med et L’EASY lån. Ansøg nu. Klik her.
Lån op til 25.000 kr. Med et L’EASY lån kan du købe lige hvad du drømmer om!
 
  Ferratum kviklån - Enkel og sikker kredit 12 mdr. Kr 15000
Kassekredit
+21 år
Læs mere
Ferratum kviklån - Enkel og sikker kredit
Ferratum tilbyder kviklån fra 500 til 3.500 kr. uden sikkerhed. Lån kan søges af alle, der er er fyldt 21 år, har folkeregisteradresse i Danmark, er kreditværdig og som ikke er registreret som dårlig betaler i Debitor Registret eller RKI.
 
  Santander bank 12-120 måneder Kr 200.000,00 + 25 år
Læs mere
Santander bank
Med et Privatlån hos Santander kan du gøre lige hvad du vil - lån trygt mellem 5.000 og 200.000 kr. til en rente fra bare 6,20% og kom videre med dine planer nu.
 
  Hotlån 12 - 72 måneder Kr 75.000,00 + 25 år
Læs mere
Hotlån
 
  AktivLån 12 - 72 mdr. Kr 50.000 +18 år
Læs mere
AktivLån
Nemt lån med AktivLån op til 50.000 kr
 
  Robotlån op til 80 mdr. Kr 50.000,00 + 18 år
Læs mere
Robotlån
Lån op til 50.000 kr med et robotlån. Lån fra du er 18 år gammel.
 
  Turbolån 30 dage - kan udvides. Kr 10.000,00 + 20 år
Læs mere
Turbolån
Op til 20.000 kr. hurtigt med et turbolån
 
  Nordiclån 12 - 80 mdr Kr 50.000,00 + 20 år
Læs mere
Nordiclån
Op til 50.000 kr. med et lån fra Nordiclån
 
  BankNorwegian Op til 15 år Kr 400.000,00 + 25 år
Læs mere
BankNorwegian
Op til 200.000 kr. med et lån fra BankNorwegian
 
  Zaplo 3 - 18 mdr. Kr 20.000,00 + 20 år
Læs mere
Zaplo
Nemt lån med Zaplo op til 20.000 kr
 
lån penge