Økonomiske kriser i EU | Kriser i Grænkeland, Italien og Portugal
Få år efter Finanskrisen var på sit højeste i 2009 var det stadig svært at få helt styr på den økonomiske situation i bl.a. EU´s medlemslande. Selvom der stille og roligt begyndte at komme gang i verdenssamfundet igen, så nåede det aldrig at komme på et helt så højt niveau, inden der startede nye mindre kriser i nogle af EU-landene. Nogle af de EU-lande som ikke rigtig kunne komme ud af Finanskrisen, og som dermed endte i nye kriser var bl.a. Portugal, Grækenland og Italien.
Krise i Portugal
Portugal er et land, som gerne vil klare problemerne selv, og landet er derfor ikke ret meget for at få hjælp ude fra, heller ikke når økonomien i landet ikke ser fornuftig ud. Generelt var der ikke voldsomme store problemer i Portugal, men som en konsekvens af Finanskrisen fik landet en dårligere økonomi. Den dårlige økonomi gav nogle af de naturlige samfundsmæssige konsekvenser i form af høj arbejdsløshed. Arbejdsløsheden steg i kriseårene mere end forventet, fordi flere og flere kvinder er på arbejdsmarkedet, hvilket ikke er særlig almindeligt i de sydeuropæiske lande.
Selvom Finanskrisen stillede af, ville krise bare ikke arbejde sig væk fra Portugal. De portugisiske politikere fremsatte diverse spareprogrammer, men disse programmer vil kun hjælpe en lille smule hvert år, så der vil derfor gå lang tid, inden Portugal vil kunne opleve en stabil økonomi igen. I forlængelse heraf kan det nævnes, at Portugal også valgte at stramme deres finanspolitik, så portugiserne både i 2010 og 2011 vil komme til at opleve ansættelsesstop i den offentlige sektor, et stop for stigninger i de offentlige lønninger samt forhøjelse af skatten og momsen. Flere økonomer har påpeget, at Portugal bl.a. i årene 2010, 2011 og 2012 vil få endnu sværere ved at skabe økonomisk vækst, fordi det er i de år, at spareprogrammerne virkelig kan gennemføres. Økonomerne delte også sin frygt for, at Portugals spareprogrammer vil give den modsatte effekt og give landet endnu større problemer.
Hvis man skal kigge på nogle af de faktorer, som har gjort, at Portugal har været lidt hårdere kriseramt end andre EU-lande, så kan det siges, at Portugal er et land med mange lavomkostningsporducenter på lige fod med andre østeuropæiske lande samt Kina. Portugal har i mange år haft meget svært ved at udnytte deres moderne investeringer og produktionsteknologi, hvilket også var nogle af grundene til den fortsatte kriseramte situation.
Noget af det som kan hjælpe Portugal gennem kriseperioden efter Finanskrisen er at skabe en bedre konkurrencedygtighed bl.a. ved hjælp af et lavere omkostningsniveau. Dette kan hjælpe landet med at få en mere værdifuld produktion, men en indsats over for befolkningen er også nødvendig. Portugal har i disse år valgt at investere mere i uddannelse, men det er stadig nogle langsigtede investeringer, som først på længere sigt vil kunne hjælpe Portugal i sådanne krisesituationer.
Krise i Grækenland
I takt med Finanskrisen var på sit højeste, så oplevede Grækenland også et regeringsskifte, hvilket gav nogle store udfordringer for landet. Da den nye regering kom til magten, viste det sig, at Grækenlands budget underskud var højere end 12 %, og landet havde forventet, at det kun var på omkring 6 %. Dette gav landet nogle store udfordringer samtidig med, at den offentlige gæld i landet voksede kraftigt og endte på omkring 125 % af BNP i år 2010. På baggrunden af dette mistede mange lande tilliden til Grækenland, og det var startskuddet til en endnu større krise i landet.
Grækenland fik større og større økonomiske problemer i slutningen af 2009, i 2010 og den efterfølgende tid. Efter EU flere gange havde besøgt Grækenland i 2010, gik det op for EU, at landet ikke længere kunne klare sig selv, og der blev igangsat en hjælpe pakke. Da Grækenland fik første bid af denne hjælpepakke i maj 2010 var det med et krav om, at landet skulle nedbringe sit budgetunderskud. Dette skulle gøres bl.a. gøres ved at hæve pensionsalderen, højere skat, nedskæring i de offentlige lønninger og sociale ydelser samt en liberalisering på flere områder.
Grækenland har lige siden hjælpepakken forsøgt at rette op på landets økonomiske situation, og der er indført flere forskellige strukturelle reformer til at hjælpe landet på rette køl igen. I januar 2011 havde flere økonomer en nogle blandede forventninger til den fremtidig græske økonomiske situation. Faktisk mente flere, at det ville være sandsynligt med et græsk statsbankerot, fordi rentebyrden ved nationalgælden nærmede sig 150 % af BNP. Dette betyder med andre ord, at det er meget svært at vende den økonomiske situation, og det er derfor spændende at se, hvordan Grækenlands økonomi bliver i løbet af 2011 samt i fremtiden.
Krise i Italien
Italien er også et af de lande, som efter Finanskrisen er blevet endnu hårdere ramt end forventet. I løbet af sommeren 2011 kom det frem, at Italien havde meget store økonomiske problemer, og regeringen arbejdede hårdt for at få vedtaget flere offentlige besparelser, så landet ikke ville opleve samme problemer som bl.a. Portugal og Grækenland.
Den Internationale Valutafond foretager løbende beregninger af landenes økonomi, og fonden kom ved en analyse af Italien frem til, at landet ville opleve en gæld på omkring 120 % af landets BNP i løbet af år 2011. Desuden har Den Internationale Valutafond også en forventning om, at Italien vil være kriseramt i flere år frem, og i år 2016 vil gælden kun være faldet til omkring 118 % af landets BNP. Denne forudsætning er beregnet ud fra de besparelser, som den italienske regering har i tankerne fra 2011 og nogle år frem.
Ved den græske krise har befolkningen i bl.a. Holland, Tyskland og Danmark samt den Europæiske Centralbank hjulpet gennem skatterne og indskudt kapital, men denne hjælp vurderes til ikke at kunne komme på tale i et land som Italien. Nogle af grundene hertil er, at Italien er et meget større land, og landet har også en økonomisk udestående gæld på godt 2 trillioner Euro. Italien er derfor tvunget til at få styr på sin økonomi meget hurtigt, for hvis ikke det er tilfældet, så er der en meget stor risiko for en ny krise, som spreder sig til resten af Euro-landene samt resten af verden – krisen vil selvfølgelig også få konsekvenser for Danmark og den danske økonomi.
Om 'Økonomiske kriser i EU | Kriser i Grænkeland, Italien og Portugal' #307
Udarbejdet af Susan Damies| Se også andre artikler i vores leksikon eller se de gode lånemuligheder herunder. Denne artikel
må ikke kopieres, men du er meget velkommen til at linke til den, eller 'synes godt om' på Facebook :-).
|
|
|
|
Løbetid |
Lån op til |
Alder |
|
|
| |
 |
12-72 måneder |
|
+20 år |
Læs mere D:E:R - Få et quicklån og lån op til 15.000,- lynhurtigt!
D:E:R kontant lån, tilbyder at låne dig op til 25.000 kr. her og nu, ingen selvangivelse nødvendig. |
|
| |
 |
24-72 måneder |
|
+20 år |
Læs mere Lån op til 25.000 kr. med et L’EASY lån. Ansøg nu. Klik her.
Lån op til 25.000 kr. Med et L’EASY lån kan du købe lige hvad du drømmer om! |
|
| |
 |
12 mdr. |
Kassekredit
|
+21 år |
Læs mere Ferratum kviklån - Enkel og sikker kredit
Ferratum tilbyder kviklån fra 500 til 3.500 kr. uden sikkerhed. Lån kan søges af alle, der er er fyldt 21 år, har folkeregisteradresse i Danmark, er kreditværdig og som ikke er registreret som dårlig betaler i Debitor Registret eller RKI. |
|
| |
 |
12-120 måneder |
|
+ 25 år |
Læs mere Santander bank
Med et Privatlån hos Santander kan du gøre lige hvad du vil - lån trygt mellem 5.000 og 200.000 kr. til en rente fra bare 6,20% og kom videre med dine planer nu. |
|
| |
 |
12 - 72 måneder |
|
+ 25 år |
Læs mere Hotlån
|
|
| |
 |
op til 80 mdr. |
|
+ 18 år |
Læs mere Robotlån
Lån op til 50.000 kr med et robotlån. Lån fra du er 18 år gammel. |
|
| |
 |
30 dage - kan udvides. |
|
+ 20 år |
Læs mere Turbolån
Op til 20.000 kr. hurtigt med et turbolån |
|
| |
 |
12 - 80 mdr |
|
+ 20 år |
Læs mere Nordiclån
Op til 50.000 kr. med et lån fra Nordiclån |
|
| |
 |
Op til 15 år |
|
+ 25 år |
Læs mere BankNorwegian
Op til 200.000 kr. med et lån fra BankNorwegian |
|
