Bankpakke 1: Find information om Bankpakke 1 her
Bankpake 1 blev vedtaget d. 10. oktober 2008 i forbindelse med Finanskrisen. Pakken fik navnet Lov om finansiel stabilitet, og den var gældende indtil d. 30. september 2010. Formålet med Bankpakke 1 var at sikre den manglende tillid, som der var til de danske pengeinstitutter.
I løbet af den 2-årige periode, hvor Bankpakke 1 var gældende, havde den danske stat udstedt en garanti for alle de indlån og fordringer, der var i de danske banker, som var medlem af Det Private Beredskab. I forbindelse med Bankpakke 1 oprettede den danske stat aktieselskabet Finansiel Stabilitet, som havde til formål at overtage alle de forpligtelser, der er forbundet med pengeinstitutterne, som havde svært ved at overleve Finanskrisen.
Der var dog nogle krav forbundet med denne garantiordning, idet pengeinstitutterne skulle indbetale en provision på 15 mia. kr. til staten. Herudover skulle de også stille en garanti på 20 mia. kr., hvilket betød, at bankerne skulle indbetale godt 35 mia. kr. til den danske stat, før de kunne være sikret af garantiordningen.
Da Bankpakke 1 udløb i slutningen af september 2010, blev de danske indlån dækket af Indskydergarantifonden. Denne fond skulle dækker kundernes indlån med op til 100.00 EUR, hvilket svarede til omkring 750.000 DKK. I dette tilfælde blev indskydernes lån samt andre forpligtelser til pengeinstitutterne fradraget, og en række særlige indlån, som f.eks. pensionsopsparing blev dækker fuldt ud uden fradrag.
Hvad skete der med de indbetalte 35 mia. kr.?
De 35 mia. kr., som de danske pengeinstitutter indbetalede til den danske stat, lyder af mange penge, og mange ville måske undre sig over, hvad de egentlig blev brugt på. De indbetalte penge blev fordelt på følgende måde:
Omkring 7,5 mia. kr. om året blev indtil 30. september 2010 brugt til en form for forsikringspræmie, og pengene gik direkte til statskassen, hvis der ikke siden blev brugt af dem. Godt 10 mia. kr. blev brugt i forbindelse med dækningen af diverse forpligtelser i de nødlidende banker. I slutningen af 2009 var dette beløb dog opgjort til omkring 5,8 mia. kr.
Desuden blev der brugt yderligere omkring 10 mia. kr. til dækning af forpligtelserne i de nødlidende banker, hvis disse forpligtelser oversteg 25 mia. kr. Skulle det ske, at nogle pengeinstitutter havde forpligtelser på mere end 35 mia. kr., så var den danske stat forpligtet til at dække de resterende beløb.
Kaos efter Bankpakke 1
Da Bankpakke 1 udløb d. 30. september 2010, gik flere og var meget nervøse for, hvad der vil komme til at ske, og flere frygtede også, at der ville ske ligningen situationer, som man så, da Roskilde Bank gik konkurs. Dette blev dog undgået, da regeringen vedtog Bankpakke 2
Administrerende direktør i Finansiel Stabilitet, Henrik Bjerre-Nielsen, havde tidligere udtalt, at de pr. 1. oktober 2010 ikke længere var forpligtet til at hjælpe de nødstedte banker. Det betød i praksis, at de gamle regler trådte i kraft. Bankerne havde kritiseret Bankpakke 1 for at være alt for dyr, og at de indskudte beløb faktisk ville skabe flere økonomiske problemer for flere banker. Direktør i Lokale Pengeinstitutter, Jan Kondrup, havde også tidligere nævnt, at det ikke forventes, at Bankpakke 1 ville blive forlænget, og det betød, at bankerne skulle klare sig selv igen. Det betød bl.a., at de på ny skulle i gang med at skabe tillid til de danske forbrugere. Efterfølgende kom det frem, at hvis en bank gik konkurs efter d. 30. september 2010, så skulle den danske stat alligevel være behjælpelig med at hjælpe den pågældende bank.
Vi har tidligere været inde på Indskydergarantien, og den forsvandt samme dag som Bankpakke 1. I praksis betød det, at indlån på over 750.00 kr. ikke længere var sikret, hvis en bank gik konkurs.
Der er dog kommet nogle ændringer i forbindelse med, at Bankpakke 1 udløb. I løbet af de første måneder af 2009 kom Bankpakke 2, som skulle være med til at sikre, at bankerne havde deres kapitalgrundlag i orden i forbindelse med Bankpakke 1´s udløb. I Bankpakke 2 havde de danske banker mod betaling mulighed for at forlænge deres statsgaranti frem til 2013, men garantien dækkede dog ikke et lige så stort beløb, som Bankpakke 1 gjorde.
Om 'Bankpakke 1: Find information om Bankpakke 1 her' #157
Udarbejdet af Susan Damies| Se også andre artikler i vores leksikon eller se de gode lånemuligheder herunder. Denne artikel
må ikke kopieres, men du er meget velkommen til at linke til den, eller 'synes godt om' på Facebook :-).
|
|
|
|
Løbetid |
Lån op til |
Alder |
|
|
| |
 |
12-72 måneder |
|
+20 år |
Læs mere D:E:R - Få et quicklån og lån op til 15.000,- lynhurtigt!
D:E:R kontant lån, tilbyder at låne dig op til 25.000 kr. her og nu, ingen selvangivelse nødvendig. |
|
| |
 |
24-72 måneder |
|
+20 år |
Læs mere Lån op til 25.000 kr. med et L’EASY lån. Ansøg nu. Klik her.
Lån op til 25.000 kr. Med et L’EASY lån kan du købe lige hvad du drømmer om! |
|
| |
 |
12 mdr. |
Kassekredit
|
+21 år |
Læs mere Ferratum kviklån - Enkel og sikker kredit
Ferratum tilbyder kviklån fra 500 til 3.500 kr. uden sikkerhed. Lån kan søges af alle, der er er fyldt 21 år, har folkeregisteradresse i Danmark, er kreditværdig og som ikke er registreret som dårlig betaler i Debitor Registret eller RKI. |
|
| |
 |
12-120 måneder |
|
+ 25 år |
Læs mere Santander bank
Med et Privatlån hos Santander kan du gøre lige hvad du vil - lån trygt mellem 5.000 og 200.000 kr. til en rente fra bare 6,20% og kom videre med dine planer nu. |
|
| |
 |
12 - 72 måneder |
|
+ 25 år |
Læs mere Hotlån
|
|
| |
 |
op til 80 mdr. |
|
+ 18 år |
Læs mere Robotlån
Lån op til 50.000 kr med et robotlån. Lån fra du er 18 år gammel. |
|
| |
 |
30 dage - kan udvides. |
|
+ 20 år |
Læs mere Turbolån
Op til 20.000 kr. hurtigt med et turbolån |
|
| |
 |
12 - 80 mdr |
|
+ 20 år |
Læs mere Nordiclån
Op til 50.000 kr. med et lån fra Nordiclån |
|
| |
 |
Op til 15 år |
|
+ 25 år |
Læs mere BankNorwegian
Op til 200.000 kr. med et lån fra BankNorwegian |
|
