Finanskrisen: Læs historien om hvordan finanskrisen startede
Finanskrisen er en globale og meget omfattende finansel krise, som udbrød i USA i 2007. I første omgang var det hovedsageligt kapitalinstitutioner og banker, som var hårdest ramt, men i løbet af krisens udvikling medførte det også alvorlige konsekvenser for befolkningen rundt omkring i verden.
Det som kendtegner Finanskrisen er, at priserne på flere værdipapirer var blevet så høj, at investorene havde taget fejl af disses risiko. Derudover kan man også knytte nedbrudet på det amerikanse boligmarked i 2007 samt nedbrudet på de finansielle markeder i 2008 til Finanskrisen. Flere eksperter siger, at der ikke har været så store økonomiske kriser i verdenssamfundet siden krakket på Wall Street i 1929.
Finanskrisens baggrund
Den grundlæggende årsag til Finanskrisen skal findes på det amerikanske boligmarked. Tilbage i 2007 stoppede amerikanske boligejere tilbagebetalingerne af deres boliglån. Grunden hertil var, at bankerne i USA havde givet boliglån til nogle af de amerikanere, som slet ikke var i stand til at betale deres gæld tilbage, fordi priserne på deres overbelånte huset var faldet.
Alt dette kom i lyset af, at USAs Nationalbank bl.a. pga. terroangrebet d. 11. september 2001 sænkede diskontoen til 1 %. I håbet om at stimulere den amerikanske økonomi i et midlertidigt opsving, lod man diskontoen være på 1 % til og med 2004. Dette var muligt, da den daværende opståede boligboble udviklede sig frit og med en høj fart. Samtidig udviklede der sit et større og større marked for strukturerede værdipapirer og derivater til spredning og afdækning af risiko. Disse var dog meget svære at regulere og kontrollere. Der kom nemlig en stor efterspørgsel på værdipapirer, som mindede om den amerikanske statsobligation, men som havde et større afkast.
På baggrund af dette opfandt markedet en ny form for fastforretntet værdipapirer. Dette gik ud på, at man tog forskellige realkreditgæld og delte dem så i en masse stykker, som skulle udgøre en CDO. Herefter blev CDO´erne opdelt i puljerne A, B og C, som egentlig bare var investorer. Skete det, at nogle husejere ikke kunne betale deres gæld tilbage, fik investorerne i pulje A deres penge først, dernæst investorerne i pulje B og til sidst dem i pulje C. Det betød, at investorerne i pulje C var mere skrøbelige og risikable end dem i pulje A, og det betød også, at pulje C investorerne fik højere renter.
Det var en naiv tro på, at markedet var kommet til et bestemt stabilitetsniveau, som resulterede i flere risikobetonede aktiver som førnævnte. Som tiden gik blev flere og flere banker mindre kritiske over for deres kunder, og bankerne lånte derfor penge ud til folk, som førhen ikke havde været anset som kreditværdige. Mange af dem, som nu havde muligheden for at låne penge, var amerikanere, som ikke havde en fast indtægt, og deres kreditværdighed var vurderet ud fra, at huspriserne ville blive ved med at stige.
Fra 2000 til 2005 var der optur på det amerikanske boligmarked, og markedsværdien af boligerne steg med mere end 50 %. Som i mange andre opturer kommer der også en nedtur, og den begyndte i foråret 2007, da huspriserne faldt for første gang. Det helt store vendepunkt kom først i august 2007, da det gik voldsomt ned af bakke, og flere dele af den amerikanske kreditsektor gik i opløsning. Herefter stoppede bogejerne i USA med at betale deres boliglån tilbage. Da bankerne i USA ikke længere turde låne penge ud til hinanden, blev krisen global, fordi de amerikanske banker videresolgte deres lån til internationale banker, som overtog dele af risikoen. Denne international handel med lån på det globale marked, var hovedårsagen til, at Finanskrisen brød ud.
Værdipapirerne
Da boligejerne stoppede med at betale deres lån tilbage, mistede de værdipapirer, som var baseret på boliglån, deres værdi. Det var de værdipapirer, som var baseret på boliglån, bankerne købte og købte og solgte til hinanden. Der blev også iværksat nogle lånepakker, men der var en masse uvished herom, så bankerne stolede ikke længere på hinanden, og de stoppede dermed at købe og sælge lån. Derfor udvidede de amerikanske banker til det internationale marked for at optage lån i udenlandske banker. Den almindelige økonomi frøs, da der ikke rigtig var nogen handel i gang længere. Derfor gik Ben Bernanke, chefen for den amerikanske central bank Federal Reserve, i efteråret 2008 frem og sagde, at der var et alvorligt behov for store kapitalindskud til den finansielle verden, så der kunne blødes op for handelen samt kompencere for de tabte penge.
Finanskrisen kommer til Danmark
Da Finanskrisen blev til en global krise, kom den naturligvis også til at ramme Danmark og den danske befolkning. For Danmark har det betydet, at bankerne er blevet mere tilbageholdene med deres udlån, hvilket har medført, at danskerne har nedsat deres forbrug, og da forbruget er blevet mindre, har det naturligvis også betydet mindre arbejde og dermed flere arbejdsløse.
Regeringen har lavet flere hjælpepakker til gavn for bankerne. Bl.a. skulle redningsplanen fra d. 23. september 2008 være med til at hjælpe bankerne, så de ikke skulle gå konkurs, men det kom desværre til at blive en dyr fornøjelse for danskerne. Hjælpepakken gik ud på, at de danske banker skulle stille en meget stor bankgaranti, så hvis der var andre banken, som var tæt på at gå konkurs, kunne de få hjælp fra andre banker.
Finanskrisen har som nævnt haft samfundsmæssige konsekvenser for Danmark, men det er stadig uvis, hvor store konsekvenser har været og/eller bliver fremover. Konsekvenserne af Finanskrisen kan endnu ikke gøres helt op, da det man ikke ved, om krisen er helt ovre. Det kan dog nævnes, at der ikke var nogen, som ved Finanskrisen start, som havde forudset, at krisen ville udvikle sig så voldsomt og med en så kraftig styrke, som den reelt set gjorde.
Finanskrisen har medført, at flere banker og virksomheder er gået konkurs, og netop pga. den finansielle krise har været så omfattende, så kan det danske samfund forvente et hårdt økonomisk tilbageslag, hvilket også allerede kan mærkes. Danskerne skal forberede sig på en længere periode med lavkonjunktur og tilbagegang i realøkonomien. I noget tid endnu skal vi nok også forvente, at det er vanskeligt for den private forbruger, men også for virksomhederne at låne penge, og det vil betyde at investeringer og forbruget vil falde.
Hvis vi skal kigge med lidt positive øjne på den nuværende situation efter Finanskrisens udbrud, så kan det siges, at man i flere brancher allerede nu, kan mærke at det stille og roligt begynder at vende igen. Det er også blevet lidt nemmere for de arbejdsløse at finde arbejde, men der er desværre stadigvæk en lang vej tilbage endnu.
Om 'Finanskrisen: Læs historien om hvordan finanskrisen startede' #137
Udarbejdet af Susan Damies| Se også andre artikler i vores leksikon eller se de gode lånemuligheder herunder. Denne artikel
må ikke kopieres, men du er meget velkommen til at linke til den, eller 'synes godt om' på Facebook :-).
|
|
