Finanspolitik: Når staten påvirker økonomien
Inden for de forskellige økonomiske politikker er det finanspolitikken, som skal være med til at ændre på de offentlige finanser med henblik på at ændre udbuds- og efterspørgselsforholdene i et samfund. Med andre ord kan man definere finanspolitik som en politik, hvor politikerne søger at påvirke efterspørgslen ved at ændre på statens indtægter og udgifter. På denne er det bl.a. muligt at påvirke betalingsbalancen, produktionen, beskæftigelsen samt inflationen.
I forbindelse med finanspolitikken i Danmark ønsker de danske politikkere at føre en finanspolitik, så de den kan være med til at opnå de samfundsøkonomiske mål. De samfundsøkonomiske mål er nogle retningslinjer for, hvordan politikerne vil opnå en forbedring af samfundsøkonomien. De samfundsøkonomiske mål er ønsker om fuld beskæftigelse, ligevægt på betalingsbalancen, økonomisk vækst, stabile priser, udligning af sociale forskelle og hensyn til miljøet.
Stram og lempelig finanspolitik
Der findes to forskellige former for finanspolitik, hvor formålet enten er bevidst at sænke statens indtægter eller øge statens udgifter, eller også kan formålet være bevidst at øge statens indtægter eller at sænke udgifterne.
Den form for finanspolitik, hvor statens indtægter enten sættes ned, eller statens udgifter øges, kaldes for lempelig finanspolitik eller ekspansiv finanspolitik. Her øger staten bevidst den samlede efterspørgsel i samfundet, og lempelig finanspolitik anvendes typisk, hvis man har et ønske om at øge beskæftigelsen. Når regeringen vælger at føre en lempelig finanspolitik, har det den konsekvens, at efterspørgslen øges, og beskæftigelsen, importen, priserne og BNP´en stiger også. Med andre ord vil det sige, at skatten sænkes, overførselsindkomsterne stiger, og det medfører at befolkningen får flere penge mellem hænderne. Forbruget vil stige, og flere vil komme i arbejde pga. øget produktion og salg, hvilket medfører en stigendende BNP.
Stram finanspolitik er den anden form for finanspolitik, som også bliver kaldt for den kontraktive finanspolitik. Stram finanspolitik bliver anvendt, hvis man har et ønske om en forbedret betalingsbalance samt at dæmpe inflationen. Dog medfører det en række konsekvenser i form af, at efterspørgslen falder, og samtidig vil der komme et fald i importen, priserne, BNP´en og beskæftigelsen. Flere vil komme på overførselsindkomster, og befolkningen vil få færre penge mellem hænderne, og de vil dermed sætte deres forbrug ned.
De første tanker om finanspolitikken
Tankerne bag om finanspolitikken stammer fra den engelske makroøkonom John Maynard Keynes efter et børskrak i New York medførte en økonomiske verdenskrise i 1929. Før Keynes blev kendt for sin tankegang om finanspolitik, mente flere økonomer, at politikkerne ikke skulle blande sig i samfundsøkonomien, fordi de var af den opfattelse, at det hele ville være bedre, hvis den fik lov til at passe sig selv. De tidligere økonomer var desuden af den holdning, at arbejdsløshed og økonomiske kriser altid ville være kortvarige. Hvis der opstod en længerevarende periode med høj og stigende arbejdsløshed, så ville markedets kræfter samt den frie konkurrence selv sørge for, at økonomien ville komme på rette kurs igen.
John Maynard Keynes var helt uenige med disse økonomers opfattelse af samfundsøkonomien, og han blev dermed den første økonom i verden, som havde en helt anden opfattelse af samfundsøkonomien. Keynes mente, at samfundsøkonomien ikke nødvendigvis ikke af sig selv ville finde en balanceret udvikling med lav arbejdsløshed og stabil økonomisk vækst. Hvad Keynes egentlig mente var, at i og med der ikke efterspørges varer i en tilstrækkelig mængde fra befolkningen, så måtte virksomhederne ansætte færre personer, hvilket ville medføre en stigende arbejdsløshed.
Herudover var Jahn Maynard Keynes også af den opfattelse, at hvis markedsøkonomien var i en økonomisk krise, så måtte enten staten eller Nationalbanken gribe ind, så økonomien kunne komme på rette kurs igen. Det vil med andre ord sige, at der skulle forskellige indgreb til for at påvirke økonomien i en positiv retning, hvor politikerne ”kunstigt” skulle øge efterspørgslen for at nedbringe arbejdsløshed, så efterspørgslen igen kunne stige.
I nyere tid er Keynes teori blevet brugt i praksis og første gang efter 2. Verdenskrig, hvor der var et stort behov for at få styr på økonomien efter krigens meget omfattende skader. I det danske samfund er Keynes tankegang blevet brugt bl.a. i forbindelse med Pinsepakken og Forårspakkerne. Både i 2009 og i løbet af 2010 har Danmark været et af de lande som følge af Finanskrisen har haft den mest lempelige finanspolitik.
Om 'Finanspolitik: Når staten påvirker økonomien' #197
Udarbejdet af Camilla Niss | cjn@ioosinternet.dk | Se også andre artikler i vores leksikon eller se de gode lånemuligheder herunder. Denne artikel
må ikke kopieres, men du er meget velkommen til at linke til den, eller 'synes godt om' på Facebook :-).
|
|
